Wochenendaufenthalt mit darstellender Kunst in Aalborg
Willkommen zu einer unvergesslichen Reise durch Aalborg - einer Stadt voller einzigartiger Erlebniss
Oplev Aalborgs væld af kunst- og kulturtilbud på dette weekendophold! Udforsk arkitekturens perler, fordyb dig i moderne kunstens forunderlige univers, opdag byens farverige street art, dyk ned i den maritime historie og tag på en rejse tilbage i vikingetiden.
Start turen med en sanseoplevelse hos Utzon Center og lad dig fortrylle af arkitektur i særklasse. Jørn Utzon, der byggede Utzon Center i Aalborg i 2008, er berømt for Operahuset i Sydney. Han var en af de største og mest indflydelsesrige arkitekter i det 20. århundrede. Dyk ned i den permanente udstilling om Utzon eller en af de andre skiftende udstillinger om arkitektur og design, hvor du møder verdens førende arkitekter og de nyeste strømninger.
Foto:Mette Johnsen
Foto:Per Bille
Blot få minutters gang fra Utzon Center venter Textur restaurant, hvor en kulinarisk oplevelse af højeste kaliber venter dig. Konceptet er enkelt: En menu med otte skiftende retter, der udnytter sæsonens bedste råvarer til fulde. Textur lægger vægt på bæredygtighed og reducering af madspild ved at følge sæsonen for lokalt grønt, fisk og kød.
Madanmelder Joakim Grundahl fra Politiken har været gæst hos Textur i Aalborg, hvor han konkluderer, at han har fået verdensklassemad til discountpriser. Han beskriver, at maden og vinen var på et internationalt niveau til en yderst rimelig pris.
Foto:Kjetil Løite
Efter en uforglemmelig aften kan du drømme sødt ved Pier 5, en oase ved havnefronten. Med sin centrale beliggenhed og betagende udsigt over Limfjorden kan du lade dig indhylle i luksus og nyde roen. Pier 5 tilbyder den perfekte ramme for en god nats søvn, så du er klar til at fortsætte din opdagelsesrejse i Aalborg.
Foto:Familien Bühlmann
Start dagen med en morgenmad på hotellet, hvor du kan nyde en betagende udsigt over Limfjorden fra hotellets havnefront. Og hvad med at udforske Aalborg på to hjul? Hotellet tilbyder gratis cykler, som er den perfekte måde at komme rundt i byen på - hurtigt, nemt og med masser af sjov. Hop på cyklen og tag en kort 10 minutters tur til Kunsten Museum of Modern Art, der regnes som en arkitektonisk perle skabt af den verdensberømte Alvar Aalto. Her bliver du mødt af en verden af moderne kunst i verdensklasse, der vil forny din inspiration og vække dine sanser til live.
Foto:Destination Nord
Kunsten Museum of Modern Art præsenterer en række spændende udstillinger, der udforsker forskellige temaer og tendenser inden for samtidskunsten. Du kan lade dig forbløffe af alt fra malerier og skulpturer til installationer, fotografi, video og digitale kunstværker. Museet er også kendt for at fremme kunstneriske eksperimenter og udfordre traditionelle kunstopfattelser. I forbindelse med besøget kan I nyde en lækker frokost på Brasseriet i Kunsten.
Efter at have suget tilstrækkelig inspiration til dig på Kunsten Museum of Modern Art, er det tid til at opdage kunst i byens gader. Gå på opdagelse i det imponerende udendørs galleri, hvor Aalborgs street art har blomstret op gennem de seneste år. Med mere end 80 kunstværker er der utallige visuelle perler at opleve. Guiden vil pege dig i retning af disse værker, og du kan selv vælge rækkefølgen og omfanget af din kunstrejse.
Når I går rundt i Aalborgs gader kan man nemt få lyst til noget sødt. Her kan I lave stop på Fru Søgaard. Her kan I glæde jer til at smage på lækre konditorkager i alverdens afskygninger.
Foto:Kjetill Løite
Eksklusiv og hyggelig shopping
Man kan næsten heller ikke sige Aalborg uden at sige shopping. Stormagasinerne Salling og Magasin er et must, hvis du er i "shopping-mode" – her finder du alt hvad hjertet kan begære af skønne "butikker i butikken", og så er det simpelthen en lækker og flot oplevelse bare at gå rundt og nyde stemningen i disse eksklusive stormagasiner. Salling ROOFTOP er absolut også et besøg værd. Oplev den smukke 360 graders panoramaudsigt over byen, besøg restauranter, caféområder og barer med lækre serveringer, eller deltag i spændende events og koncerter. Besøg også indkøbscentret Friis, midt i byen. Friis er på over 60.000 kvadratmeter og har mere end 50 butikker.
Du har selvfølgelig heller ikke været på "rigtig shopping" i Aalborg, hvis ikke du har slentret langs gågaderne – de to største er Algade og Bispensgade, som ligger på henholdsvis øst- og vestsiden af Nytorv – byens absolutte centrum.
Mere shopping? En kort køretur fra centrum finder du Aalborg Storcenter, som er et magnet for fastboende. Hvert år besøger omkring syv millioner kunder centeret. Aalborg Storcenter er på 49.000 kvadratmeter, har 11 spisesteder, 61 specialbutikker og Danmarks største Bilka.
Foto:Kjetil Løite
Foto:Kjetil Løite
Aftenen bringer en kulinarisk oplevelse i verdensklasse på anmelderroste og nomineret til "Bedst i Nordjylland - Value for Money" restaurant, Mortens Kro. Restaurantens innovative tilgang til nordisk madlavning og brugen af sæsonens bedste råvarer skaber en symfoni af smag og gastronomisk nydelse. Mortens Kro er blevet rost til skyerne af madanmeldere, og det er ikke uden grund. Så forbered dig på at blive forkælet med udsøgte retter, der vil vække dine smagsløg til live.
Madanmelder Christian Kjeldsen gav Mortens Kro ikke mindre end 6 ud af 6 gafler i Nordjyske i 2021.
Foto:Mortens Kro
Morgenmaden spiser I igen på hotellet, så i får fyldt depoterne op til endnu en dag i kunstens og kulturens tegn. Så hop på cyklen og begiv dig mod Springeren.
Har du nogensinde undret dig over, hvor trangt livet er ombord på en ubåd, så er det i dag du finder ud af det! Her har du nemlig mulighed for at komme indenfor den 53,9 meter lange ubåd Springeren. Udforsk de andre udstillinger, der fører dig gennem skibsmodeller, fiskeri og det maritime håndværk.
Og når sulten melder sig, kan du forkæle dine smagsløg på Streetfood-markedet, hvor en verden af kulinariske fristelser venter.
Men turen er ikke slut endnu. Tag en tur over den ikoniske røde kulturbro og besøg Nordjyske Museer. Her venter Lindholm Høje på jer med sine 700 gamle grave og en atmosfære af historisk mystik. Træd også ind i Vikingemuseet og lev dig ind i fortællingerne om vikingernes liv og eventyrlige fortid.
Foto:Lindholm Høje Museet
Med den sidste dag af jeres 3-dages tur i Aalborg er det tid til at sige farvel til denne vidunderlige by fyldt med kunstneriske oplevelser, kulinariske eventyr og en rig kulturarv. husk at tilpasse jeres rejseplan efter jeres egne præferencer og eventuelle ændringer i åbningstiderne.
Rigtig god rejselyst!
Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores del af Nordjylland.